TimeWren forside

Registrér tiden. Sælg den som klippekort. Fakturér den.

TimeWren er open source-tidsregistrering til freelancere og små bureauer. Kunden køber en blok timer, hver registrering trækker fra, og fakturaen bygges af de samme registreringer.

AGPL-3.0. Alle funktioner i hver installation.

TimeWrens dashboard med en kørende timer, dagens registreringer og saldo på klippekort

Klippekort er bygget ind

En kunde køber 20 timer på forhånd. Hver registrering klipper den tid, den brugte, kunden ser saldoen i sin egen portal, og du får besked, før kortet er brugt op.

  • Klippekort pr. kunde
  • Registreringer trækkes automatisk fra kortet
  • Besked, når saldoen er ved at være brugt
  • Kunden ser brugte timer, resterende timer og fakturaer i kundeportalen

Eksempel: et klippekort på 20 timer

8 af 20 timer tilbage12 timer brugt
Klippekort med brugte og resterende timer pr. kunde

Ingen låste funktioner

Der er én udgave af TimeWren, og det hele er open source. En selvhostet instans har ingen planer, brugergrænser, prøveperioder eller licensnøgler. TimeWren Cloud kører den samme kode. Du betaler Cloud for at drive det for dig, ikke for at låse noget op.

Tidsregistrering
Live-timer, manuelle registreringer, ugeseddel, CSV-import
Klippekort
Klippekort pr. kunde med automatisk fradrag og besked
Fakturering
PDF-fakturaer, afsendelse på mail, synk til Billy, Dinero og e-conomic
Kundeportal
Kunden ser timer, klippekort og fakturaer
Opgaver
Kanban-tavle og mail til opgave via IMAP
Teams
Organisationer, roller, ugesedler og godkendelse

Selvhost det, eller lad os drive det

Selvhost og TimeWren Cloud sammenlignet
SelvhostTimeWren CloudKommer snart
PrisGratis, for altidMånedligt abonnement
FunktionerDem alleDem alle
Hvem driver detDig, med Docker ComposeDet gør vi
OpdateringerDu henter og byggerKlares for dig
BackupScripts følger med, du planlægger demInkluderet
SupportFællesskabet på GitHubSupport på mail
TelemetriSlået fra som standard, med kendte undtagelserFejlrapporter og statistik

Installér på en server med Docker

Scriptet tjekker Docker, skriver nye hemmeligheder i .env, bygger og starter stakken. Det bruger aldrig sudo og viser aldrig hemmelighederne.

git clone https://github.com/timewren/timewren.git
cd timewren
./scripts/install.sh

Hvor du registrerer

  • Webapp

    I enhver browser, og kan installeres som app på computer og telefon.

    Klar
  • Browserudvidelse

    Start og stop timeren fra enhver fane. Chrome og Firefox, MIT-licens.

    Klar
  • Desktop-app

    macOS og Windows.

    På vej
  • Mobilapp

    iOS og Android.

    På vej

Læs den, kør den, ret i den

TimeWren er udgivet under GNU AGPL-3.0, og browserudvidelsen under MIT. Issues, diskussioner og pull requests foregår i det åbne. Bidrag underskrives efter Developer Certificate of Origin.

Spørgsmål

Er det virkelig gratis at selvhoste?

Ja. Den selvhostede udgave har alle funktioner, uden tidsgrænse, brugergrænse eller licensnøgle. Du betaler for din egen server.

Hvad koster TimeWren Cloud?

Priserne er ikke offentliggjort endnu. Prissiden viser dem i EUR, USD og DKK, når Cloud åbner.

Hvad skal jeg bruge for at selvhoste?

En Linux-server med Docker og Compose v2.24 eller nyere, 2 GB RAM til at køre den og 4 GB til at bygge imaget. Til andet end en prøve på localhost skal du også have et domæne og TLS.

Sender en selvhostet instans data nogen steder hen?

Statistik og fejlrapporter er slået fra, indtil du selv sætter dem op. Nogle få kald forlader stadig browseren eller serveren som standard, fx et Google Ads-tag på siden og et tjek for nye udgivelser på GitHub. Afsnittet om telemetri i vejledningen beskriver dem alle, og hvordan du fjerner dem.

Hvilke regnskabsprogrammer virker den med?

Billy, Dinero og e-conomic. Hver faktura kan også hentes som PDF.

Hvad har TimeWren med TimeTrack at gøre?

TimeTrack er det danske produkt på timetrack.dk, som TimeWren er vokset ud af. Det er den samme kode under et nyt navn.